Nyttige links

Her kan du finde links til information omkring arbejdet i Syddjurs Kommune

Vision og udviklingsstrategi

Syddjurs Kommunes Vision og udviklingsstrategi ”Sammen om det gode liv” blev endeligt vedtaget i Byrådet den 30. november 2022 og handler om Byrådets ambitioner for Syddjurs i et 12-årigt perspektiv. Den udgør de hjørneflag, som arbejdet med kommuneplan, politikker og brandingstrategi foregår indenfor, og den er fundamentet for indsatsen for at gøre Syddjurs endnu bedre at flytte til, bo, arbejde og leve i – hele livet.

Natur-, teknik- og miljøpolitik

Vi skal i fremtiden reducere vores klima- og miljømæssige fodaftryk for at skabe en mere bæredygtig og grøn fremtid; klima, natur og miljø skal helt frem på den kommunale dagsorden. Det er en kompleks og vigtig dagsorden, der kræver et stærkt samarbejde mellem borgere, virksomheder, interesseorganisationer og foreninger. Tager vi alle ejerskab, kan vi i fællesskab skabe de bedste rammer for den grønne dagsorden – og for det gode liv i hele Syddjurs.

Kultur-, fritids- og landdistriktspolitik

Kultur-, fritids- og landdistriktspolitikken peger på en række konkrete initiativer, der kan bidrage til den strategiske udvikling af vores samfund. De skal gennemføres i et tæt samspil og samskabelse med andre parter, ambitionen er at gennemføre konkrete initiativer, som borgerne i Syddjurs Kommune kan se på med stolthed.

Erhvervs- og planpolitik

Syddjurs Kommune har et rigt og alsidigt erhvervsliv. Her er alt fra internationale aktører til lokale enkeltmandsvirksomheder. Vi skal understøtte udvikling og fastholdelse af de lokale erhverv og give dem de allerbedste betingelser for at lykkes og vokse. Denne politik tager udgangspunkt i Syddjurs Kommunes Vision og udviklingsstrategi og har udspring i tre ud af fem visionstemaer: “Erhvervsliv og arbejdsmarked i udvikling”, “Liv i naturen” og Bæredygtig bosætning

Familie-, børne- og læringspolitik

Byrådet sætter rammerne for udviklingen af familie-, børne-, og læringsområdet i de næste fire år med Familie-, børne- og læringspolitik 2023–2026. Politikken gør det således også ud for den lovpligtige sammenhængende børnepolitik for 0-18-årige. Det er Byrådets ambition, at Syddjurs Kommune skal være blandt regionens bedste kommuner at være barn og ung i og en kommune, hvor familier trives. Familie-, børne- og læringsområdet skal kunne gribe udviklingstendenser og imødegå udfordringer, så vi medvirker til at skabe det bedst mulige grundlag for et godt børne- og ungeliv i Syddjurs Kommune

Sundheds- og ældrepolitik

I Syddjurs Kommune skal det være let og
naturligt at leve sundt sammen. Sundhed skal bidrage til en større livskvalitet for den enkelte i eget liv og i fællesskabet med andre. Når vi forebygger, behandler eller fremmer sundheden, handler det om at understøtte det gode og sunde hverdagsliv for os alle. Vi skal sørge for, at sundhed indgår i alle de forskellige arenaer, vi færdes i og de kerneydelser, som Syddjurs Kommune leverer.

Nyttige links

Her kan du finde links til inspiration og information omkring landsbyudvikling

Udvalget for levedygtige landsbyer

Lov nr. 1715 af 27. december 2018 om ændring af lov om planlægning (strategisk planlægning for landsbyer) trådte i kraft 1. januar 2019 og gælder for forslag til kommuneplaner, der offentliggøres den 1. juli 2019 eller senere. Ændringen af planloven medfører, at alle landets kommuner fremover skal tage stilling til mulighederne for at udvikle kommunens landsbyer.

Længe leve landsbyerne (Realdania)

Folketinget vedtog i december 2018 ’Lov om ændring af lov om planlægning (strategisk planlægning for landsbyer). Realdania vil gerne understøtte kommunernes arbejde med at sikre det gode liv i landdistrikter og yderområder. Derfor har Realdania, siden loven trådte i kraft, understøttet to landkommuner og en yderkommune i at udvikle en metode til strategisk planlægning for landsbyer. Fokus har især ligget på at udvikle et solidt fundament for den strategisk planlægning.

Landsbyviden

Find information om Landsbyviden – Region Midtjyllands vidensportal for landdistrikter.

Levedygtige landsbyer 2.0

Denne rapport fra Københavns Universitet handler om landsbysamfunds udviklingskapacitet, og hvordan den kan måles, opbygges og fremmes. Det tema har vi taget op, fordi landdistriktsforskning og landdistriktspolitik igennem mange år har peget på betydningen af ’institutionel kapacitet’ og ’bottom up’-initiativer – eller skrevet med andre ord på landsbysamfundenes egne bidrag til udvikling – som vigtigt om ikke ligefrem afgørende for, om udvikling finder sted. Men det forhold har stort set været fraværende i officielle analyser og anbefalinger
fra det regeringsnedsatte Udvalget for Levedygtige Landsbyer.

Udviklingsplaner for landsbyer

Favrskov Kommune har i samarbejde med lokale aktionsgrupper, Landsbyrådet og borgerne, udarbejdet udviklingsplaner for 19 landsbyer i kommunen